Billeder fra året 2025.

 

Afslutning hundetræning 14. Juni.

Dagen startede med morgenbrød i bålhytten, og med lidt i maven gik turen til Jerup hvor alle hundene skulle apportere i vand.
Tilbage i Ålbæk dystede hundene i kanin slæb/apportering, due apportering og lydighed.
Medens hundene arbejdede var Svend Erik på pletten i bålhytten hvor han startede grillen op.
Ved middagstid kunne vi så samles til point uddeling og præmieoverrækkelse.
Unghund:
Michael S. og Bobby 36 point og pokal
Åben klasse:
Søren og Emma, 50 point og pokal.
Lars og Bertha 42 point.
Veteran:
Andi og Jack 31 point
Thomas og Fiona 33 point
Rene og Vega 33 point
Leif og Nugga 38 point og pokal.
Nicholas og Lulu 38 point.

Mejlingen Landhandel havde sponsoreret hundegodter til dagen.
Tak for det.

 

16. Maj - Bukkepral i Hytten.

Herlig morgen, blå himmel, lidt blæsende og kølig vind men skønt bukkevejr. 
Der blev leveret 5 bukke til parade i Hytten, alle fine seksendere skudt på medlemmernes private revirer.

De heldige skytter var:

Ivan, Torben, Dion, Hund og Carl Jesper. 

Alle os andre måtte nøjes med synet,  og så selvfølgelig det veldækkede morgenbord, røræg, bacon, pølser, lun leverdreng med champignon, rulledreng, ost m.m. forberedt af formandens kone, Mette. Tusind tak for indsatsen Mette. 

Flere så bukke denne morgen men manglede lige det sidste held !    Lars havde en ræv på ganske nært hold !

Hundetræning 24. april.

Der er godt gang i hunde træningen., masser af dygtige hunde træner med ænder, duer og dummy’er.

Der trænes lydighed, hvor især unghundene har deres fokus. Humøret er højt, både hos førerne og trænerne, og denne aften var vejret perfekt til udeliv med efterfølgende hygge.

Næste uge starter træningen i vand, hvor der skal trænes dirigering og apportering. 

Tirsdag d. 8. april.

På en fantastisk forårs aften mødte Lars og Bertha denne lille familie på Fyrbakken ! 
Skønt syn ! 

Lørdag d. 22. Februar. 

Super dag til lokal markprøve i Sindal. Billederne her er fra hold 2. 
Det blev til en enkelt præmie til Bent Bolli med den ruhårede hønsehund, Rasmus. De fik en flot 2. præmie. 
Stort tillykke herfra !
Tak til dommer Niels Korsbæk Nielsen, terræn leder Lars Brok samt en masse hundefolk for en dejlig dag.

Lørdag d. 15. Februar.


Jagttegnskursus kører for fuld damp. Aspiranterne fra Skagen og Mosbjerg Jagtforening var i dag på skydebanen i Mosbjerg, sammen med vores to utrættelige jagttegns instruktører, Alex og Leif, for at komme i form til jagtprøven i maj.